Søhestemad er en behandlings-tilgang der er udviklet af Pernille og Charlotte i 2013.
Søhestemad er den samlede betegnelse for den indsats der skal til, for at berolige et uroligt børnesind. En indsats der har en bio-psyko-social tilgang.
Stress er både noget der føles fysisk i kroppen - bio. Det kan udløses af tanker - psyko. Det afspejles i, og påvirkes af relationelle kontekster - social.
Vi sætter ind i forhold til fysisk og kognitivt at berolige nervesystemet. Barnet skal have hjælp til at berolige de tanker der sætter gang i amygdala og barnet skal hjælpes i de sociale relationer og kontekster der påvirker barnets nervesystem. Derudover skal barnet og familien have redskaber til at berolige nervesystemet og forebygge angst og stress.
Indsatsen der skal hjælpe barnet skal derfor altid ses tværprofessionelt.
Ingen profession kan hjælpe barnet alene.